Sikringskursus 1

KURSUS 1 – TOPREB & BOULDERING

Grundkursus i sikker og selvstændig klatring

Dette kursus har til formål at ruste deltageren til selvstændigt at kunne klatre og sikre ved toprebsklatring under ansvarlige forhold. Der arbejdes systematisk med sikkerhed, kommunikation og korrekt brug af udstyr, så kursisten opnår tryghed og kompetence på klatrevæggen.

Afhængigt af kursussted og deltagerens forudsætninger introduceres også bouldering med fokus på sikker faldteknik og ansvarlig adfærd på bouldermåtterne.

Kursisten præsenteres desuden for grundlæggende klatreteknikker og relevante øvelser, der fremmer en effektiv og skadesforebyggende bevægelse på væggen.

Kurset er målrettet begyndere og lægger fundamentet for videre udvikling i klatring. 

Forplejning og pauser

Kurset er uden forplejning, så dette skal selv medbringes.

Der afholdes kun korte pauser, så det vil ikke være muligt at komme ud og købe mad og drikke undervejs.


Varighed

Kurset varer 3 timer.


Pris

3000,- ex moms / 3750,- inkl moms.

Prisen inkluderer en uddannet instruktør, alt materiale til undervisningen samt oprettelse af kursusbevis fra Dansk Klatreforbund.


Deltagere

Der er plads til max 4 personer på kurset.

Er I flere skal der tillægges ekstra tid og pris – kontakt for pris. 

Ønsker du at booke ovenstående kursus eller har du spørgsmål, så gå til vores kontaktside ved at trykke på knappen nedenfor.